Pycnogenol

Brevkassen uge 4-2017                                                                        

Kære Helena 

Jeg har for nogle år siden læst om et kosttilskud der skulle stamme fra noget bark og jeg mener det var fra et fyrretræ, som skulle være stærkere end C-vitaminer, men det skulle også være godt mod hedeture. Har du kendskab til, hvad det kan være for noget?

Hilsen fra Ellen 

Kære Ellen

Min første tanke da jeg læste dit spørgsmål faldt på Pycnogenol, det er ekstrakt fra barken på et fyrretræ der hedder Pinus Maritima. Det er først i nyere tid forskerne har fået øjnene op for dette spændende middel. Indianerne har brugt det i mange hundrede år. Der har i den senere tid været flere forskere der har undersøgt hvilke egenskaber det har.

Pycnogenol er en meget stærk antioxidant og meget stærkere end C-vitaminet. Det modvirker blodpropper i det at Pycnogenol modvirker at blodpladerne klumper sammen. Det har en gavnlig effekt på for højt blodtryk da det virker afslappende på pulsårerne. Det gør blodårer og vener smidigere. Studier har vist at det også kan sænke blodsukkeret hos diabetikere. Det understøtter immunsystemet, har effekt ved hjerte-karsygdomme, indflydelse på nervesystemet, og er med til at forbedre indlæring og hukommelse. Det er også antiinflammatorisk.

Det er effektivt, hvis man skal ud at flyve, så kan man tage det som en kur nogle dage inden og det har så en gavnlig effekt mod hævede ben og jetlag.

I forbindelse med overgangsalderen har det også vist sig at være gavnligt ved hedeture, angst og depression.

Jean Carper skrev i sin bog ”Mirakelkost til hjernen” i 2000, at undersøgelser tyder på, at Pycnogenol også har indflydelse på hjernen og degenerative sygdomme som Alzheimer og Parkinsons.

Pycnogenol sammen med Q10 giver en synergivirkning der får hjertet til at arbejde mere effektivt.

Et spændende produkt som vi sikkert kommer at høre mere til. 

Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.

Kærlig hilsen Helena