Olie

Kære Helena

Jeg synes det er svært at finde ud af hvilken fiskeolie eller planteolie man skal vælge, har også tænkt på om vi ikke får nok af det, når vi spiser en god varieret kost også med fisk hver uge.

Kærlig hilsen Irene.

 

Kære Irene

Tak for dit spørgsmål, jeg kan kun give dig ret i at det kan være meget forvirrende mht. hvad man skal vælge, men det kan være en god ide at vælge begge dele, både fiskeolie og planteolie.

For at være helt sikker på at blive dækket ind, vil jeg anbefale at tage et tilskud af de essentielle fedtsyrer, er findes mange gode på markedet.

Det er vigtigt at være opmærksom på at få godt med Omega 3 i forhold til Omega 6.

Essentielle (livsvigtige) fedtsyrer, er fedtstoffer som kroppen ikke selv kan danne, og som vi derfor skal have tilført med kosten på samme måde som f.eks. vitaminer og mineraler for at kunne bevare et godt helbred. Essentielle fedtsyrer indgår i cellemembranerne i alle kroppens celler og er bl.a. nødvendige for at membranerne holder sig smidige, og for at cellerne kan optage næringsstoffer og nedbryde affaldsstoffer. Mangel på de essentielle fedtsyrer kan bl.a. give skader på cellernes funktion, kredsløbet samt hormonsystemet og nervesystemet. Yderligere kan mangel bl.a. også give autoimmune sygdomme, hudsygdomme, diabetes og kræft, det kan gå ud over immunsystemet og nedsætte kroppens energi samt funktionsevne.

Det er vigtigt at få det rigtige fedt. Carsten Vagn Hansen har på et tidspunkt udtalt:

”Fedt er ikke bare fedt. Dårligt fedt virker for eksempel på de smertegivende betændelsesagtige forandringer i kroppen ved gigtlidelser, som når man smider benzin på et bål.

Får man derimod nok af de essentielle fedtsyrer, virker de, som når man smider vand på et bål.”

EPA og DHA er essentielle fedtsyrer og findes i fisk og fiskeolie. Fiskeolie indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre) som er essentielle.

Både EPA og DHA samarbejder i kroppen, med hver sine fordele.

Fiskeolie bidrager til at holde mængden af triglycerid i blodet på et normalt niveau. Den hjælper med at afbalancere kolesterol i blodet, og bidrager til at holde blodtrykket på et normalt niveau.

Omega 3 fiskeolie mindsker inflammation. Fiskeolie med højt indhold af fedtsyrerne EPA og DHA har vist sig at være effektiv i behandling af depressioner.

Når vi tilbereder vores mad, er det vigtigt at behandle fedtstofferne på den rigtige måde. Man kan let komme til at skade fedtstofferne så de bliver til transfedtsyrer, hvilket er skadeligt for kroppen. De fleste får også for meget af det mættede fedt og det flerumættede fedt (f.eks. margarine) og alt for lidt af de gode fedtsyrer som fiskeolie, olivenolie, kæmpenatlysolie og hørfrøolie.

Husk, det skal være koldpresset.

 

Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.

Kærlig hilsen fra Helena