Loppefrøskaller

Brevkassen uge 6-2017                                                                      

Kære Helena

Jeg er kørt træt i almindelige loppefrøskaller, men hvis jeg holder op med at tage dem, så får jeg problemer med maven igen. Man hører så tit at det ikke er godt at tage det samme hele tiden, så findes der andre alternativer som jeg kan skifte mellem?

Hilsen fra den forstoppede

 

Kære Forstoppede

Nu er det ikke så meget du skriver mht. dine maveproblemer og jeg går ud fra, at du har været ved læge og er blevet undersøgt. Men du skriver at du er kørt træt i almindelige loppefrøskaller, det kan også være en klistret omgang, da det er loppefrøskallernes store vandbindingsevne, der har den bagside, at de hurtigt bliver klistrede og tykke ved kontakt med vand, yoghurt eller lignende. Der findes forskellige produkter og Sylliflor er en af dem. De er sprødristede og velsmagende og de har ikke den klistrede konsistens. Fibrene i Sylliflor svulmer op ved indtagelse med væske. Herved dannes en geleagtig masse som er med til at give en fornemmelse af fylde i mave og tarm.

Den geleagtige masse stimulerer tarmens bevægelser og hjælper til en blød og regelmæssig afføring. Det er vigtigt at man indtager rigeligt med væske, idet for ringe væskeindtagelse sammen med Sylliflor kan medføre forstoppelse.

Hvis man tager medicin, bør det ikke indtages samtidig med Sylliflor, da Sylliflor nedsætter passagetiden i tarmen og kan således muligvis påvirke optagelsen af medicin. Sylliflor indtages mindst 1 time før eller 2 timer efter indtagelse af medicin.

Alle Sylliflor varianterne er glutenfrie (de findes med forskellig smag) Sylliflor Naturel er sukkerfri.

Loppefrøskaller er en vigtig del af ethvert udrensningsprogram og de er en rig kilde til vandopløselige fibre som er med til at understøtte en normal tarmfunktion.

De kan være med til at fremme et vægttab da de kan virke appetitdæmpende ved at give en mæthedsfornemmelse. De er med til at understøtte en sund blodsukkerbalance samt gode til at sænke kolesterolet i blodet.

Loppefrøskaller er et gavnligt dagligt tilskud, så du kan roligt fortsætte med at tage det. 

Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.

Kærlig hilsen Helena