Julemad

Uge 47 – 2016

Kære Helena

Nu er det snart jul og jeg elsker den gode julemad, men min krop kan ikke tåle det. Har du et godt råd så jeg ikke skal forsage alle de lækre søde sager i juletiden? Er glad for at læse din brevkasse og har fulgt den i mange år.

Julehilsen fra Sandra

 

Kære Sandra

Tusind tak for dit spørgsmål og at du er glad for at læse brevkassen, det varmer J Ja, Julen står for døren med alle de lækre fristelser og hvor mange kender ikke fornemmelsen af en stor oppustet mave efter en god julefrokost.

Men man kan ikke lade være, når alle de lækre ting og sager står på bordet og lokker, men, lidt selvjustits er det nu godt at have. Den fede julemad er hård ved kroppen men, der er lidt hjælp at hente.

Det er især vores lever det går ud over med den fede julemad og juleøl med mere, så leveren kan få hjælp ved at tage f.eks. Boldocynara der er med til at gøre maven godt tilpas også ved oppustethed, kan den være med til at lette ”trykket”. Den indeholder bl.a. udtræk fra artiskokker, der har et stort indhold af bitterstoffer, disse er gode i forbindelse med en aktiv fordøjelse.  Artiskokken har i århundreder været kendt for at støtte leverens og nyrernes funktioner, den stimulerer leveren i arbejdet med at danne galde til fordøjelsen og med at rense blodet, mindsker luft i tarmene og får indholdet af kolesterol i blodet til at falde.

Boldocynara indeholder også de leverstimulerende og galdebefordrende planter marietidsel og løvetand, samt boldoblade, der er med til at løsne kramper i fordøjelsessystemet og fremmer dannelsen af mavesafter, desuden indeholder Boldocynara også pebermynte, der fremmer fordøjelsen og modvirker tarmluft.

Marietidsel er også en mulighed, marietidselfrø indeholder bitterstoffer, garvestoffer, kulhydrater, olie, livsvigtige proteiner og silymarin der består, af tre plantefarvestoffer. Det er silymarin der er det udprægede leverbeskyttende stof, som virker fornyende (regenererende) på den i dag hos mange mennesker så udbredte fedtlever.

Et homøopatisk middel Nux-Vomica Homaccord stimulerer lever og galdefunktion og er meget effektiv efter indtagelse af fed mad, nikotin og alkohol, 10 dråber 3 gange daglig i julefrokosttiden.

Symptomer som træthed, kvalme og hovedpine kan være kroppens signal om, at der trænger til at blive gjort rent i fordøjelsessystemet.

Udover at gøre brug af helsekostmidler er det også vigtigt, at sørge for den daglige motion for, at hjælpe kroppen i gang igen, samt drikke rigeligt med vand hver dag.

Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.

Brevkassen holder juleferie i december og er tilbage igen i januar 2017.

I ønskes alle en Dejlig Jul og et Herligt Godt Nytår

Kærlig hilsen fra Helena