Homocystein

Brevkassen uge 22-2017                                                                 

Hej Helena
Jeg læste inde på en blog, at der var en der skrev, at alle over 50 år burde få deres homocystein tal tjekket hvert år, hvad mener du om det?

Hilsen Helle, lige blevet 50. 

Hej Helle
Tillykke med de 50. Homocystein er en svovlholdig aminosyre, den findes ikke i fødemidler, men dannes i kroppen ved hjælp af en anden essentiel aminosyre methionin.

Homocystein er giftigt i store mængder i kroppen, hvorfor det skal nedbrydes igen.

Ved nedbrydningsprocessen er kroppen afhængig af, at der er nok med vitaminerne B-12, B6 og Folinsyre.

”Kolesterolskrækken” har gennem mange årtier været meget dominerende, og nærmest ”skubbet” homocystein teorien i baggrunden, skønt den muligvis giver en endnu større risiko for åreforkalkning end kolesterol. Vi kan også kalde homocystein teorien for selvforgiftningsteorien, da nedbrydningen af homocystein kræver tilstedeværelsen af enzymer, der aktiveres af vitaminer især B-vitaminerne B6, B12, og folinsyre. Mangler disse vitaminer ophober homocystein sig i kroppen og angriber vævene, bland andet karsystemet, hvor det forårsager åreforkalkning.

En række undersøgelser har bekræftet, hvad mange forskere længe har vidst, at ikke fedt, men vitaminmangel er en af de store risikofaktorer ved hjerte-karsygdomme.

Omfattende årelange befolkningsundersøgelser, som f.eks. Framingham Study, konkluderede i deres afslutning at indtagelsen af fedt og kolesterol kun spillede en mindre rolle ved forekomsten af hjerte-karsygdomme, derimod var skadevirkningerne af homocystein belastningen stadig mere iøjnefaldende.

Til en gruppe på 101 patienter med en gennemsnitsalder på 53 år, mange med åreforkalkning og andre med flere risikofaktorer for lidelsen, gav man et dagligt tilskud på 25 mg B6, 250 mcg B12 og 2,5 mg folinsyre. Hos cirka halvdelen af patienterne havde homocystein koncentrationen inden undersøgelsen, oversteget den kritiske værdi, der normalt udløser medicinsk behandling, og man kunne iagttage en målelig fremadskridende åreforkalkning.

Senere kunne man for hele gruppen, som følge af vitaminbehandlingen, iagttage en markant gradvis reduktion af åreforkalkningen. Disse resultater påviser, at selv de relativt små vitamintilskud, der her er tale om, viser sig mærkbart at kunne nedbringe homocystein effekten og derved reducere risiko for hjerte- og karlidelser.

Homocystein belastningen øges med alderen, hvorfor det vil være en god ide at beskytte sig selv med ovennævnte vitaminer, derudover er det også en god ide, at huske på E og C vitaminet, Q10 samt især mineralerne magnesium, kalcium, selen og zink.
Det har vist sig, at stoffet betain kan holde homocystein nede, det findes i rødbeder.

Kaffe er i øvrigt en effektiv vitamindræber, og samtidig fremmer den også homocystein produktionen. Så reducer om muligt kaffen og ind med B-vitaminerne. Omni-B Active fra Biosym indeholder alle B-vitaminer i en velafbalanceret mængde, samt de essentielle næringsstoffer Cholin og Inositol. 

Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.

Kærlig hilsen Helena