Hæmorider

Uge 20 – 2016

Hej Helena

Efter jeg har født to dejlige børn, har jeg fået problemer med hæmorider, har du et godt råd, da det til tider er meget irriterende for mig. Håber du kan hjælpe mig.

Kærlig hilsen Lone


Kære Lone

Tak for dit spørgsmål, hæmorider er der mange der har problemer med. Mere end halvdelen af danskere over 50 år har hæmorider. Jeg går ud fra, at du har været ved læge og fået konstateret, at det er hæmorider du har fået så det er på plads, så der ikke er noget andet galt i endetarmen. En hæmoride er en slags åreknude, en hævelse eller udposning af en blodåre. Den kan sidde ved endetarmsåbningen og i nogle tilfælde udenfor ringmusklen.

Som du har oplevet det, kan kvinder få hæmorider i forbindelse med graviditet og fødsel. Andre hyppige årsager til hæmorider kan være tungt arbejde, stående og siddende arbejde, overvægt og forstoppelse. Er der problemer med afføringen kan man tage tilskud af loppefrøskaller. Sørge for at drikke rigeligt med vand hver dag, ca. 1½-2 liter dagligt. En regelmæssig daglig afføring er meget vigtig og man skal ikke sidde for længe på toilettet, det er også vigtigt, at man har en god fornemmelse af tømning af endetarmen. Tænk over hvilket toiletpapir du bruger, det må ikke være for hårdt eller indeholde hudirriterende stoffer. Hæmorider er godartede, men de kan være meget generende og give kløe, svien og smerter. I nogle tilfælde kan de også give blødninger.

Hæmorider kan forebygges ved at sørge for god, grov fiberholdig kost, samt huske på alt det grønne. Motion er også vigtigt. Samt undgå tobak og alkohol.

Koldt vand der bruses direkte mod endetarmsåbningen, både renser og får hæmoriderne til at trække sig sammen, herefter kan Haesal salve påsmøres udvendigt eller indføres gennem tarmåbningen op til 3 gange dagligt. Haesal salve er et homøopatisk-spagyrisk lægemiddel, der kan suppleres med apo-HÆM dråber der også virker sammentrækkende.

Årevæggene kan også styrkes med ekstrakt af hestekastanie, f.eks.: Aesculaforce.

 Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.

Kærlig forårshilsen fra Helena