E-vitamin

Uge 43 – 2016

Hej Helena

Hvis man er i mangel af E-vitaminer, hvilke symptomer kan der så komme i kroppen, og i hvilke madvarer findes der E-vitamin i?

Hilsen Eva

 

Hej Eva

Mangelsymptomer på E-vitaminmangel kan bl.a. vise sig som muskel og nerveforstyrrelser, fertilitetsproblemer, hormonelle problemer, blodmangel, for tidlig aldring. Når der mangler E-vitamin i kroppen dannes det kræftfremkaldende stof Nitrosamin i tarmen af nitrit og nitrat.

E-vitaminet er med til at give beskyttelse mod de ødelæggende frie iltradikaler og sammen med selen har de en stor antioxidant effekt, yderligere beskytter E-vitaminet A-vitaminet mod harskning og er derved med til at styrke A-vitaminets virkning.

Så kort fortalt er E-vitaminet med til at beskytte cellerne mod oxidativ stress. I USA anbefaler man E-vitaminet til bl.a. hjertekar sygdomme og aldring. E-vitaminet virker blodfortyndende, har stor betydning for hjerte og kredsløb og det virker beskyttende mod åreforkalkning, det styrker blodkarrenes elasticitet og er med til at sørge for en øget ilttilførsel ud til væv og celler.

Det er vigtigt at der er tilstrækkeligt med C-vitamin i blodet, da det er med til at E-vitaminet kan regenerere.

Der er forskel på E-vitaminer, det er vigtigt at det er de naturligt forekommende tocopheroler man indtager som kosttilskud og ikke den syntetisk fremstillede DL-alfa-tocopherol.

Der er 4 tocopheroler, alfa, beta, delta og gamma tocopheroler, disse skal tages sammen, hvilket giver den bedste virkning. Tidligere sagde man, at man var dækket ind med alfa-tocopherol, men forskning har vist, at det er godt at tage de 4 tocopheroler sammen, idet de ikke kan erstatte hinanden, men derimod understøtter hinanden.E-vitaminer er meget følsomme over for lys, varme, kulde og iltning.

E-vitaminet er godt at tage sammen med zink, selen og Q10. Tager man ekstra tilskud af jern skal de tages hver for sig i løbet af dagen.

E-vitamin findes bl.a. i hvedekimolie, solsikkeolie, sojaolie, hvedekim, hvedeklid, hvedegræsjuice, nødder, broccoli, rosenkål, fuldkornsprodukter.

Bertelsens E-vitamin fås i to varianter, hvor begge indeholder de ovenfor nævnte 4 tocopheroler. Den ene variant, Berthelsen Naturligt E-vitamin indeholder 30 mg E-vitamin og Berthelsen

 E-vitamin Extra indeholder 200 mg.

 Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.

Kærlig hilsen fra Helena