D3 vitamin

Brevkassen uge 38-2017                                                 

Hej brevkassen

Vil det være en god ide at gå i gang med D3 vitamin nu da vi har haft så dårlig en sommer, vi plejer at starte med at tage det til november.

Hilsen Susanne 

Hej Susanne

Solskinsvitaminet D3 har ikke haft så gode vilkår i denne sommer, så vi har ikke kunnet danne den mængde D3-vitamin i huden som vi har brug for. Det vil være en rigtig god ide at starte allerede nu med D3-vitamin så kroppen kan blive fyldt op.

Mangel på D3-vitaminet kan i vinterperioden medføre en øget risiko for en række sygdomme, som f.eks. influenza, da mangel svækker immunforsvaret. D3-vitaminet aktiverer immunforsvaret og støtter således kroppens forsvar på flere fronter. Det er med til at vedligeholde normale knogler, sørger for et normalt calciumindhold i blodet. D3-vitaminet er også nødvendigt for muskler samt hjerte og kredsløb.

D3-vitaminet modvirker inflammation der er en grundlæggende årsag til mange sygdomme, det er med til at sikre den rigtige balance i immunsystemet, og menes knyttet til kroppens generelle energiniveau og humør samt blodsukkerreguleringen.

D3-vitamin er også nødvendigt for, at immunsystemet ikke overreagerer og begynder at bekæmpe og ødelægge kroppens egne celler. En række sygdomme synes således at være såkaldte autoimmune tilstande præget af selvdestruktiv opførsel af immunapparatet.

I vinterperioden vil jeg anbefale mellem 80-100 mikrogram D-3 vitamin dagligt. Da det er fedtopløseligt, skal man sørge for, at tage D-3 vitaminerne sammen med et fedtholdigt måltid, med mindre man vælger f.eks.: D-Sun fra Biosym der er opløst i soyalecithin, hvilket er med til at sikre en god optagelighed.

Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.

Kærlig hilsen Helena