Citronsyrecyklus

Brevkassen uge 26-2017                                                                    

Hej Helena

Hvis man har været langt nede både psykisk og fysisk, er 47 år og begyndt at se lyst på tilværelsen, men synes det går meget langsomt med at komme videre. Har du så et godt råd til at få en kickstarter. Jeg er begyndt at tage kosttilskud, en allround vitamin- og mineraltablet samt ekstra D-vitaminer og C-vitaminer.

Hilsen Joan  

Hej Joan

Det er jo meget bredt når du skriver både psykisk og fysisk og jeg går ud fra, at du har været ved læge og er blevet undersøgt, så du er klar til en, som du selv skriver ”kickstarter”.

Det er godt du er begyndt at tage vitaminer og mineraler, det vil være en god ide også at supplere med en Multi B-vitamin samt ekstra Magnesium. Derudover vil det være godt for dig at supplere med Basica Compact morgen og aften, din krop har været presset, hvilket er med til at give en oversyring i kroppen og her er Basica virkelig god til at få syre / base balancen på plads.

En god ”kickstarter” er Zitronensäure-zyklus fra Heel. Også kaldet Citronsyre-cyklus eller Kreb’s cyklus, da det var ham der fandt frem til den, hvilket gav ham en Nobelpris i 1953 for opdagelsen. Men kort fortalt er det en biokemisk proces der udgør en central del af cellernes intermediære stofskifte. Det er et led i omsætningen af aminosyrer, kulhydrater og fedtsyrer. Cellernes energi stofskifte.

Navnet citronsyrecyklus er kommet fordi den første reaktion af i alt 9 er dannelsen af citronsyre.

Det er spændende læsning, hvis man undersøger det på nettet.

Zitronensäure-zyklus fra Heel består af 10 forskellige ampuller á 1,1 ml der fungerer som katalysatorer til citronsyrecyklussen. Man tager 5ampuller den ene dag og næste dag de sidste 5 ampuller, så det er en nem kur.  

Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.

Brevkassen holder sommerferie og starter op igen i august.

Rigtig god sommer og husk at drikke godt med vand i sommervarmen.

Kærlig hilsen Helena